Når man skal lave malerarbejde derhjemme, så er det jo en selv, der er sjakbajs på dette område og skal uddelegere de opgaver, der måtte forekomme fra stort til småt, hvis man er flere om det.
Er der tale om store arealer, man skal have malet, så kan det virkelig godt svare sig, at man laver en arbejdsfordeling, så nogle tager sig af det, de er gode til, mens andre kan lave forefaldende arbejde, der gør det nemmere for dem, der er gode til at male, til at udføre deres.
Alle er vigtige i dette led fra dem, der rydder op til dem, der sørger for frokosten – ingen kæde er som bekendt så stærk som sit svageste led, og selvom der kan være mange led i denne kæde, så er det oftest bedst, at alle arbejder effektivt sammen.
Måske er man så også kontrolløren på projektet derhjemme, for det er jo en selv, der skal være tilfreds med dette arbejde i længden, men det kan jo sagtens forestilles, at man beder en mere erfaren person om at så for det praktiske med arbejdet, hvor vedkommende så svarer retur til en, så man bevæger sig i den rette retning.
Hvis man så selv er denne kyndige person, så går det jo meget nemt, når det hele foregår derhjemme, men hvis man så er blevet tilkaldt til at hjælpe med noget malerarbejde hjemme hos en anden, så kan det pludselig blive en anden sag.
Det kan jo være svært at lægge ens chef-gen fra sig, hvis man lige har vænnet sig til det, og måske vil man gerne kaste sig over noget arbejde, som man mener, man kan se, hvordan det skal gøres bedst.
Men “bedst” er måske ikke den optimale løsning for den, der skal have arbejdet udført, så man bør bakke tilbage og huske, at hver gang man skal til at tage en beslutning, så tjek lige ind med vedkommende, der skal leve med resultatet, om det er korrekt tænkt.